En gylden regel

- et projekt om etik og moral for indskolingen

Hvad er en god adfærd? Hvad er skidt adfærd? Og hvad sker der, når vi hhv. behandler hinanden godt eller skidt? 

Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet  

Mange religioner og filosoffer har hver givet et bud på, hvordan mennesker bedst muligt kan leve sammen. Det kan for eksempel være ved at opstille regler for, hvordan man skal opføre sig og drage omsorg for andre.  

I Bibelen står der, at Jesus i sin prædiken på bjerget sagde: “Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.”  

Det udsagn kaldes ‘den gyldne regel’ og er omdrejningspunktet for dette projekt.  

Etik og relationer  

Eleverne skal i projektet stifte bekendtskab med forskellige bibelske tekster, der alle beskæftiger sig med etik, og de skal høre amoralske fabler, hvor de onde ler, de gode bliver ædt med hud og hår, og intet er som det plejer.  

Gennem forskellige aktiviteter skal eleverne sammen filosofere over og gå på opdagelse i forskellige etiske begreber og forskellige måder, som mennesker kan være sammen på. På godt og ondt.  

Pladserne til forestillingen fordeles ved lodtrækning efter tilmeldingsfristen.  

Lærerkursus om Filosofi med børn.  

I forbindelse med projektet udbyder vi et lærerkursus/workshop med lektor i Filosofi fra SDU Caroline de Schaffalitzky de Muckadell. Hun står i spidsen for et stort projekt “Filosofi i Skolen” som vinder mere og mere frem i disse år. Kom med på kurset og få trænet dine evner til at åbne for den filosofiske samtale

Se mere her

Projektet indeholder:

  • Lærervejledning med elevopgaver, fabler og filosofi ord

  • Lærerkursus om "Filosofi i skolen"

Målgruppe: 1.-4. klasse

Fag: Kristendomskundskab, dansk

Periode: maj - juni 2021

Omfang: 8-10 lektioner

Tilmeldingsfrist: 1. april 2021

Aktiviteter: Lærerkursus om "Filosofi med børn"

TILMELDING En gylden regel