Påskevandring 2020

En klassiker i kristendomsundervisningen

Påskevandring er kristendomsundervisning, der kan både ses, lugtes, høres og mærkes.

Grønnevang Kirke forvandles til Jerusalem for 2000 år siden. Eleverne bliver klædt ud og ført rundt til de centrale steder i det gamle Jerusalem. Her møder de fortvivlede disciple, ængstelige borgere, truende, men også tvivlende romerske soldater og en patetisk Pontius Pilatus. På denne måde får  eleverne viden om den kristne påske fra de allerførste vidner til historien.

Projektet består af vandringen to uger før påske og videre arbejde hjemme i klassen i ugen før påske.  Under vandringen modtager eleverne nogle "hemmelige dokumenter" - billeder fra verdenskunsten af påskens begivenheder. Læreren modtager et lille undervisningsmateriale om påsken, der lægger op til at videre arbejde med disse kunstværker og afrunding hjemme på skolen.

Målgruppe: 4.-6. klasse

Fag: Kristendomskundskab, musik, billedkunst

Periode: Uge 13 2020

Omfang: 3-5 lektioner

Tilmeldingsfrist: 1. november 2019

Aktiviteter: Forestilling i Grønnevang Kirke med mulighed for at arbejde videre med påsken i ugen efter.

TILMELDING Påskevandring 2020