Under overfladen

- bugtende søslanger, sylespidse tænder og kæmpemæssige gab

 

Monstre har altid spillet en rolle, når mennesket har skullet ordne og forstå den verden, som omgav dem. Det farlige og uforklarlige fik en krop og et (hæsligt) ansigt. Historierne om monstrenes oprindelse, deres hårrejsende bedrifter og ikke mindst deres funktion, blev til vigtige dele af religionerne, og sammen med historierne om bl.a. verdens skabelse, årstidernes skiften og himmellegemernes bevægelse kaldes alle disse historier for myter. 

I projektet ’Under overfladen’ skal eleverne arbejde med forskellige myter, der har det til fælles, at de indeholder et monster, der lever under overfladen. Projektet står således på to ben: monstrenes og myternes.  

Monstre og myter  

Monstre er spændende, fascinerende, sjove og skræmmende. Men i de religiøse myter har monstrene ofte en vigtig funktion. De er tydelige tegn på et brud med en etableret orden og repræsentanter for det, man ikke ønsker skal eksistere i denne verden.  

Foruden en indsigt i monstrenes funktion i myterne, er det projektets mål, at eleverne opnår en indsigt i myterne som en fortælleform, der skildrer tilværelsesspørgsmål på tværs af verdensdel og tid – en fortælleform, der ser ud til at være universel for menneskers beskrivelse af det uforklarlige, det mystiske og det monstrøse.  

Projekt i to versioner  

Projektet er udarbejdet i to versioner til hhv. 3.-4. klasse og 5.-6. klasse. 

Tilmeldte klasser modtager:

  • Lærervejledning
  • Elevbog
  • Brætspil til evaluering

Målgruppe: 3.-6. klasse

Fag: Kristendomskundskab, dansk

Periode: September - november 2020

Omfang: 6 - 10 lektioner

Tilmeldingsfrist: 15. august 2020

Aktiviteter: Brætspil, elevbog, hjemmeside

TILMELDING Under overfladen