Julekalender 2023

- der er længe længe til


Hvis der er op-gaver, er der så også ned-gaver? Kan man blive glad for en gave, man ikke har ønsket sig? Og hvad venter man egentlig på i december?

Historien? 
December er ikke som den plejer. Anna og Otto skal nemlig bo hos deres mormor og morfar, mens deres mor er i Spanien for at genoptræne sin dårlige ryg. Og selvom de altid har det hyggeligt sammen med mormor og morfar, så bliver det ikke det samme uden mor. For at give Anna og Otto noget andet at tænke på, har mor lavet en pakkekalender til dem. Men pakkekalenderen er ikke helt almindelig, for pakken kan både være en gave og en opgave. Pakkekalenderen sender de to børn ud på oplevelser, hvor de møder forskellige mennesker og får indblik i, at julen både er spændt ventetid, travl forberedelsestid og traditionsrig højtid.


Lågekalender og fortælling
Projektet består af en oplæsningsbog, en lågekalender og en hjemmeside med forslag til aktiviteter. Hver skoledag i december åbnes en låge i kalenderen og der læses et kapitel i historien. Efterfølgende kan eleverne fordybe sig yderligere i dagens emne på hjemmesiden.

I løbet af december stifter eleverne således bekendtskab med kirkens rum og ritualer, adventstidens venten og (op)gavens forskellige betydninger.

Tilmeldte lærere modtager:  

  • Oplæsningsbog
  • lågekalender
  • hjemmeside med baggrundsmateriale og elevopgaver/forslag til aktiviteter

 

Målgruppe: 0.-4. klasse 

Fag: Kristendomskundskab og dansk 

Omfang: 15-45 minutter hver skoledag i december 

Periode: december 2023

Tilmeldingsfrist: 1. november 2023

Levering: Uge 46 

TILMELDING JULEKALENDER 2023