Djævelens lærling

- om godt og ondt


VENTELISTE

Alle pladser til forestillingen er pt. taget, men du kan stadig tilmelde din klasse og komme på ventelisten. Så skriver vi, hvis der kommer en ledig plads. 
OBS: Det er også muligt at køre projektet uden at se forestillingen.

Hvad er ondskab egentlig? Og er mennesket kun godt eller kun ondt? 

I forløbet arbejder eleverne med Kenneth Bøgh Andersens roman Djævelens lærling, hvor drengen Filip ved en fejl bliver udset til at være djævelens efterfølger, hvorfor han ender i Helvede. Undervejs i romanen udfordres både Filips og djævelens syn på godt og ondt. 

På lignende vis udfordres elevernes syn på godt og ondt, når de gennem forskellige bibelske tekster, filosofiske øvelser og dilemmaspillet Prøverummet - alle har en skyggeside bliver nødt til at tage stilling til eller graduere forskellige former for ondskab. For hvordan kan man vide, at noget er godt, hvis modsætningen ondt ikke findes? Kan et godt menneske blive ved at være godt, selvom det gør noget ondt? Og er et ondt menneske stadig ondt, selvom det gør noget godt? 

Eleverne introduceres til romanen gennem forestillingen Djævelens lærling, som er udviklet af Peter Holst og Det Lille Turneteater.  Adgang til forestillingerne efter først - til - mølle-princippet.

Vi sender information om hvor forestillingen spilles, når vi ved hvilke skoler, der er tilmeldt.  

Tilmeldte lærere modtager: 
•  Undervisningsvejledning 
•  Kartonmapper til opbevaring af tekstuddrag 
•  Dilemmaspil 
•  Hjemmeside 
•  Tilbud om teaterforestillingen i uge 14 

HUSK LÆRERKURSUS d. 14. marts 2024 i Hillerød - se mere her

Målgruppe: 5.-6. klasse 

Fag: Dansk og kristendomskundskab 

Omfang: 10-12 lektioner 

Periode: april – juni 2024. Teaterforestilling i uge 14 

Tilmeldingsfrist: 1. december 2023

Levering: Uge 6

TILMELDING DJÆVELENS LÆRLING