Stald, stue og stamværtshus

- om at fejre jul i forskellige rammer


For mange er julen en tid med kalenderlys, gaver, veldækkede borde og kærlige familier, men for andre er julen helt anderledes. Den første jul blev fx fejret i en stald og for hovedpersonen i den nyskrevne novelle Kolde fødder skal den fejres på det lokale værtshus.  

Fælles for både den bibelske fortælling og pigen i novellen er, at julen fejres på kanten af samfundet og at den måde at fejre jul på næppe vil finde vej til ugebladenes glittede, glansbilledreportager.   

Og netop gabet mellem fortællingen om den perfekte jul og den alt andet end perfekte jul, som mange mennesker hvert år oplever, er omdrejningspunktet i dette projekt.  

Med afsæt i novellen Kolde fødder og de bibelske tekster om Jesus’ fødsel i Matthæus- og Lukasevangeliet skal eleverne arbejde tværfagligt med:  

  • Hvordan man i mødet med andre, på godt og på ondt kan få et nyt blik på sig selv  

  • Hvordan man kan håndtere, at julen kan være alt andet end perfekt  

  • Hvordan familie både kan være noget man fødes ind i og noget man vælger  

Forløbet afrundes med et kreativt produkt, hvor eleverne giver deres eget bud på en nutidig julekrybbe. 

Tilmeldte lærere modtager: 

  • Lærervejledning
  • Elevhæfter med elevopgaver
  • Nyskrevet novelle af Karen Siercke
  • Materialer til kreativt produkt: nyfortolket julekrybbe

Målgruppe: 5.-7. klasse 

Fag: Dansk og kristendomskundskab 

Omfang: 6-8 lektioner 

Periode: november – december 2023 

Tilmeldingsfrist: 1. november

Levering: Uge 46  

    TILMELDING STALD, STUE OG STAMVÆRTSHUS